Trunkrotationsvinklen — på engelsk Angle of Trunk Rotation, forkortet ATR — er det tal, der står i centrum af al skoliosescreening. Den beskriver, hvor meget kroppen drejer til den ene side, målt med et skoliometer, mens man bøjer sig forover. Denne komplette vejledning forklarer, hvad ATR er, hvordan den måles, hvad tallene betyder, hvordan den adskiller sig fra Cobb-vinklen, og hvor du går videre hen i hvert trin af screeningsforløbet.

Når rygsøjlen krummer og roterer, sidder brystkassen og musklerne på hver side af rygsøjlen ikke længere symmetrisk. Foroverbøjning forstærker det: på den ene side hæver ryggen sig til en lille pukkel, mens den falder på den anden. ATR er vinklen på den hældning fra side til side, målt i grader hen over det højeste punkt af asymmetrien. En helt vandret ryg viser tæt på 0°; jo mere kroppen er roteret, jo højere er ATR.
Fordi ATR måles på kroppens overflade, afspejler den rotationen i kroppen frem for rygsøjlens præcise form nedenunder. Det er derfor, den er en screeningsmåling: et hurtigt, skånsomt og brugbart signal om, at „det her er værd at se nærmere på“ — ikke en diagnose.
ATR måles under foroverbøjningstesten (Adams test). Personen bøjer sig forover fra hofterne med strakte knæ, samlede fødder og frit hængende arme, så ryggen er nogenlunde vandret. Et skoliometer — enten et fysisk Bunnell-instrument eller et skoliometer på en smartphone — lægges forsigtigt hen over ryggen vinkelret på rygsøjlen og føres langs bryst- og lænderyggen for at finde det sted, hvor asymmetrien er størst. Den højeste vinkel, man ser, noteres som ATR.
Teknikken trin for trin er beskrevet i sådan bruger du et skoliometer, og de fejl, der oftest forvrænger en måling, står i typiske målefejl med skoliometer.
ATR-værdier tolkes ud fra almindeligt anvendte screeningsgrænser. De er vejledende for, om man bør søge en vurdering — ikke diagnostiske grænser.
| ATR-måling | Almindelig tolkning |
|---|---|
| Under 5° | Som regel lav; almindelig opfølgning er normalt nok, især i vækstperioder. |
| 5–6° | Fortjener opmærksomhed og tættere opfølgning; et almindeligt henvisningspunkt for børn med overvægt, hvor ryggen er sværere at vurdere med øjet. |
| 7° eller derover | En bredt anvendt grænse for at aftale en undersøgelse hos en fagperson. |
| En gentaget, bekræftet stigning | En måling, der er højere ved mere end én lejlighed og taget på samme måde hver gang, er værd at få set på — også selvom tallet i sig selv er beskedent. Gentagne målinger af den samme ryg kan variere med flere grader, så en enkelt højere måling er ikke i sig selv tegn på en ændring. |
Hvad en konkret måling på 5°, 7° eller 10° betyder i sammenhæng, er forklaret i hvad en normal skoliometermåling er, og hvornår et resultat bør vurderes af en fagperson, står i hvornår du bør søge læge.
Det er den vigtigste skelnen at forstå. ATR er en overflademåling af rotationen i kroppen taget med et skoliometer. Cobb-vinklen måles af en læge på et røntgenbillede af rygsøjlen og beskriver rygsøjlens egen sidekrumning. De hænger sammen — en større krumning giver som regel mere rotation — men de er ikke det samme tal, og det ene kan ikke pålideligt regnes om til det andet. Et skoliometer kan aldrig angive en Cobb-vinkel. Den fulde sammenligning, herunder hvorfor de to nogle gange bevæger sig hver for sig, står i ATR og Cobb-vinkel.
Skoliose udvikler sig ofte hurtigst under vækstspurt, og tidlige krumninger kan være svære at få øje på. Fordi en ATR-måling er hurtig, smertefri og ikke kræver billeddiagnostik, egner den sig godt til gentagen screening derhjemme, i skolen og i klinikken — netop de steder, hvor en ændring over tid har størst chance for at blive opdaget tidligt. Værdien af ATR ligger mindre i den enkelte måling og mere i en række målinger, der er taget på samme måde over tid.
I Danmark går vejen videre som regel gennem egen læge. Er I i sikringsgruppe 1, kræver en tid hos en speciallæge i ortopædisk kirurgi en henvisning. En række målinger taget derhjemme på samme måde er et konkret grundlag at tage med til den samtale — de erstatter ikke undersøgelsen, men de gør det lettere at beskrive, hvad der har ændret sig.
Brug Scoliometer-appen til at måle trunkrotationsvinklen og få et forløb, du kan sammenligne over tid.
ATR er vinklen på kroppens hældning fra side til side, målt i grader med et skoliometer hen over det punkt, hvor asymmetrien er størst, mens personen bøjer sig forover. Den afspejler rotationen i kroppen, som den ses på kroppens overflade.
Nej. ATR er en overflademåling af rotationen i kroppen taget med et skoliometer. Cobb-vinklen måles på et røntgenbillede og beskriver rygsøjlens egen krumning. De hænger sammen, men kan ikke bruges i flæng, og et skoliometer kan ikke angive en Cobb-vinkel.
Under 5° er som regel lav, 5–6° fortjener opmærksomhed, og 7° eller derover er en bredt anvendt grænse for at aftale en undersøgelse hos en fagperson. En måling, der gentagne gange er højere ved omhyggelige og ensartede målinger, er også værd at få set på. Det er screeningsvejledninger, ikke diagnoser.
Nej. ATR er en screeningsmåling. En forhøjet måling tyder på, at en undersøgelse hos en fagperson er umagen værd; kun en læge, som regel med billeddiagnostik, kan stille diagnosen skoliose.
Under foroverbøjningstesten lægges et skoliometer — også et skoliometer på en smartphone — hen over ryggen og føres langs den for at finde den største vinkel. Den højeste værdi er ATR. At det er den samme person, der tager hver måling på samme måde, gør det mere meningsfuldt at følge udviklingen over tid.
Lægefagligt forbehold: Denne vejledning er alene til generel oplysning og forståelse af screening. Den er ikke lægelig rådgivning og stiller ikke en diagnose på skoliose eller anden lidelse i rygsøjlen. Et skoliometer — også et skoliometer på en smartphone — måler trunkrotationsvinklen som et screeningsredskab; det er ikke det samme som Cobb-vinklen, og det kan ikke erstatte et røntgenbillede eller en undersøgelse hos en fagperson. Resultater varierer fra person til person afhængigt af alder, skeletmodenhed, krumningstype, kropsbygning, måleteknik og hvor ensartet målingerne tages. Tal altid med en autoriseret sundhedsperson om din egen eller dit barns ryg.